Gellerup: Kun én person fængslet
Det lykkedes kun for politiet at få varetægtsfængslet én af de fem unge, der blev anholdt fredag nat.
Trods sigtelser for enten ildspåsættelse, stenkast, vold eller gadeuorden lykkedes det lørdag kun at få anholdt en enkelt af de fem personer, der fredag aften og nat blev anholdt i Gellerup.
Fire af de unge blev anholdt, efter at de angiveligt overdængede flere betjente med sten og fyrværkeri. De fire personer er alle mellem 15 og 18 år gamle og af anden etnisk oprindelse end dansk.
Mange lokale borgere i Gellerup forsøgte på egen hånd at stoppe balladen natten til lørdag. Blandt andet 20 frivillige fra Socialcenter Vest gik på gaden for at mane de unge uromagere til ro og følge de yngste af dem hjem .
TV 2 | ØSTJYLLAND følger sagen - på tv og på nettet.