Gangbro påkørt af skraldebil
En gangbro i Hørning blev i morges beskadiget af en skraldebil.
18. apr 2006, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
En gangbro over den stærkt befærdede Skanderborgvej i Hørning blev i morges ramt af en skraldebil.
Chaufføren af skraldebilen havde ifølge politiet glemt at slå bagenden ned, og derfor ramte den direkte ind i gangbroen. Broen blev beskadiget og er nu lukket, indtil amtet har fået skaderne udbedret.
Gangbroen benyttes blandt andet af eleverne på en nærtliggende skole.