Galleri: Snemænd, kolde poter og barnlig glæde på en søndag
Se de mange billeder, som brugere har delt på blandt andet Facebook
Der var alligevel rig mulighed for at finde kælken frem i Østjylland i dag, selvom prognoserne i går, lørdag, ikke helt troede på sne til østjyderne.
En mulighed og nyhed, som tilsyneladende har glædet rigtig mange børn og barnlige sjæle.
På TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side er det i hvert fald strømmet ind med snebilleder hele søndagen. På billederne ses børn bygge snemænd og hunde boltre sig i den våde, hvide nedbør.
Janne Baun fra Østbirk nær Horsens har delt et billede af sine børn, som har lavet en næsten to meter høj snemand.
- Så stilnede sneen lidt af i Østbirk og en stor Olaf blev til :-) Vores store knægt på 178 cm er lille i forhold til, skriver Jane Baune på Facebook.
Som man også kan se i galleret øverst i artiklen, er der dog forskel på, hvor meget sne der er faldet.
I Aarhus-, Silkeborg- og Djurslands-området er der faldet et tykt lag sne, mens det i Randers er udeblevet:
- Randers C - knageme sølle med sne her, skriver Karina Bergenhammer Nielsen på Facebook som en kommentar til de mange snebilleder.
Du kan se et udpluk af de mange snebilleder, vi har modtaget i dag, i galleret øverst i artiklen. Del gerne dine billeder med os på vores Facebook-side.
Du kan se også se en video af, hvordan snevejret har set ud flere steder nedenfor. Videoen er filmet af Janne Baun fra Østbirk:
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Så kom sneen for alvor igang i Østbirk..
Opslået af Janne Baun på 22. november 2015