Galerie Moderne tabte navnestrid

Galerie Moderne i Silkeborg tabte navnesag ved Vestre Landsret. Striden begyndte, da tidligere medarbejder åbnede nyt galleri i byen.

Striden opstod for et år siden, hvor den tidligere medarbejder fra Galerie Moderne åbnede sit eget galleri under navnet Galleri Silkeborg.

Dét navn brød Galerie Moderne sig imidlertid ikke om. De to navne minder for meget om hinanden, mener Galerie Moderne.

Men mandag slog landsretten fast, at der ikke er noget problem i, at det nye galleri smykker sig med navnet Galleri Silkeborg.