Gågaden plages af indsamlere
Antallet af humanitære organisationer, der hverver medlemmer i midtbyen, er så stort, at det generer kunder og handlende
16. jun 2003, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
De mange indsamlere fra forskellige organisationer, er blevet en belastning for både kunder og butiksindehavere i midtbyen. Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har lavet.
- Det er en pestilens både for handlende, men ikke mindst for kunderne, at de ustandseligt bliver generet af folk, der henvender sig med det ene og det andet, siger formanden for gågadeforeningen Strøget i Århus.
Indsamlingsleder i Dansk Flygtningehjælp, Susse Maria Holst, forklarer, at hun har indskærpet overfor indsamlerne, at de skal acceptere et nej.