Fulde huse efter omtale af udvandring
Publikum strømmede til forestillingen Penetrator i Århus, efter medierne fortalte, at folk udvandrede fra forestillingen
Da publikum forlod Svalegangen i vrede over Von Badens forestilling 'Penetrator' blev de røde lygter tændt, fortæller Urban.
Efter et trægt billetsalg i to uger eksploderede interessen nærmest nærmest, da medierne fortalte om publikum, der gik i vrede over forestillingens vulgære sprog.
- Det var virkelig noget, vi kunne mærke. I starten var salen omkring en tredjedel fyldt, men efter vi kom i medierne, så var der så godt som udsolgt hver aften. Folk blev nysgerrige, fortæller Henrik Vestergaard, der spillede den homoseksuelle krigsveteran Kølle i 'Penetrator'.
- Men det var også et andet publikum, der kom. Der var ikke længere så mange der udvandrede, og så kom der nu et meget yngre publikum, siger skuespilleren.