Fuld chauffør fængslet
En fuld lastbilchauffør fra Polen er varetægtsfængslet efter uheld på motorvejen natten til lørdag.
28. mar 2010, kl. 13:22
Mere end 30 dage gammel
Den polske lastbilchauffør var så beruset, at han kørte mod kørselsretningen på motorvejen ved Ejer Baunehøj natten til lørdag.
Han opdagede at noget var helt galt og forsøgte at vende, men kom til at holde på tværs at motorvejen. Den polske lastbil blev påkørt af to biler.
Ingen kom til skade, men motorvejen måtte lukkes mens der blev ryddet.