Frygter landsbydød
Beboerne i en række landsbyer i Østjylland frygter at deres landsbyer lukker og slukker, når Midttrafik lukker en række busruter.
13. jan 2008, kl. 12:56
Mere end 30 dage gammel
Det er et krav om besparelser der betyder at 21 busruter bliver enten nedlagt eller beskåret kraftigt.
Besparelserne skyldes blandt andet, at Midttrafik fra i år skal betale moms for den diesel, busserne bruger
- Vi har forsøgt at gøre det så skånsomt, som det kan lade sig gøre. Og så er det jo de mindst benyttede ruter, der kommer til at holde for, siger Lars Hansson til DR Østjylland.
I vores udsendelse klokken 19.30 fortæller beboere i flere landsbyer om konsekvenserne af at bo i et landsbysamfund, hvor man ikke kan bruge offentlig transport om aftenen og i weekenderne.