Frygt for ande-voldtægt
Odder Kommune opfordrer folk til at holde igen med brødkrummerne, når de besøger lokal andedam.
17. okt 2008, kl. 09:22
Mere end 30 dage gammel
Børnefamilierne bør ikke tage flere poser med brødskorper med, næste gang de besøger Mølledammen i Odder.
Kommunen og den lokale naturvejleder opfordrer nemlig folk til at holde igen med brødkrummerne.
Biolog Stine Wraae Bach fra kommunens afdeling for natur og miljø siger til Horsens Folkeblad, at de store mængder foder kan tiltrække andre ænder i en sådan grad, at der pludselig bliver rift om hunnerne.
Hvis det sker, kan det ende i masse-voldtægt af hunænder og druknedød, siger biologen til avisen.