Fremtidsforsker: Sådan skal kommuner lokke folk til at flytte ind
Mange bosætningskampagner er spild af penge, mener fremtidsforsker, der giver råd til, hvordan kommuner lokker tilflytterne til
I alt er 73.117 personer flyttet ud af Aarhus Kommune og til en anden østjyske kommune i årene 2006-2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik
Men det tal kunne have været langt højere, hvis kommunerne udenom Aarhus var bedre til at brande sig selv. Det mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Center for Fremtidsforskning.
Læs også
Han har ikke meget til overs for hovedparten af de kampagner, der er sat i verden for at lokke tilflyttere til Aarhus’ nabokommuner.
- De fleste af dem er i mine øjne spild af penge, fordi man ikke har fokuseret på det, der er interessant for, at folk flytter. Det, der gør, at folk flytter, er den hverdag, man kan skabe der, hvor man flytter hen. Så havde man koncentreret sig om hverdagen fremfor at brande kommunen for et eller andet smart, havde det været langt bedre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Han fremhæver Skanderborg Kommune som et godt eksempel på, hvor kampagnerne har været gode og vellykkede.
- Skanderborg har forstået, hvordan man tiltrækker tilflyttere. Man har lavet fire bosætningsområder, som man fortæller om forskelligt, fordi de er forskellige. Det betyder, at folk kan gennemskue hvilken hverdag, de får, og Skanderborg har fortalt dem, hvad de kan tilbyde, siger han.
Og det er ikke en tabt kamp at gå i gang med at brande sin kommune på en ordentlig måde, mener fremtidsforskeren.
Læs også
Der er nemlig masser af mennesker, der ikke ved, hvor de gerne vil bo.
- Et godt råd i forhold til at tiltrække tilflyttere er, at man skal gå efter tilflytternes hverdage. Det drejer sig om daginstitutioner, skole, infrastruktur, kollektiv transport og indkøb. Samtidig skal der være et udbud af boliger, der er godt, for så er der mulighed for at tiltrække dem. For folk ved faktisk ikke, hvor de vil bo henne. Mange mennesker ved ikke, hvor de skal slå sig ned, før de begynder at lede, siger Jesper Bo Jensen.