Fremgang for turistattraktioner
Det er lykkedes for de østjyske turistattraktioner at få flere gæster igennem tælleapparaterne.
21. jul 2006, kl. 09:08
Mere end 30 dage gammel
Turistattraktionerne i Århus Amt oplever en beskeden fremgang i antallet af besøgende. Godt en procent flere gik igennem tælleapparaterne sidste år i forhold til året før.
Topscoreren er stadig Djurs Sommerland. Med næsten en halv million besøgende sidste år er Djurs Sommerland Danmarks ottende mest besøgte attraktion.
På landsplan er den absolutte topscorer stadig Tivoli i København, der sidste år solgte næsten 4,2 millioner entrébilletter. Det oplyser turistorganisationen VisitDenmark.