Frem-angriber på vej til AGF
AGF er interesseret i angriberen Søren Larsen, der har scoret otte superliga-mål i efteråret.
16. dec 2003, kl. 09:54
Mere end 30 dage gammel
AGF vil gerne have en afløser for angriberen Peter Graulund, der netop har forladt fodboldklubben.
21-årige Søren Larsen har scoret otte superligamål i løbet af efteråret, og han er derfor blandt dem, der står øverst på ønskesedlen. Søren Larsen spiller i øjeblikket for københavnske Frem, som har lejet ham i Brøndby IF.
Ifølge Tv2-Sporten vil AGF gerne skrive kontrakt med den unge københavner, men den århusianske klub kvier sig ved at betale de fire mio. kr., Brøndby forlanger. Det ventes dog, at de to klubber når til enighed, så AGF snart kan præsentere Søren Larsen på klubbens førstehold.