Fredagens menu: Mildt vejr krydret med solskin
Fredagen tegner til at blive mild, men i næste uge skruer vejrguderne atter ned for radiatoren
19. jan 2017, kl. 21:44
Mere end 30 dage gammel
Der venter en mild fredag, hvor termometret formentlig kravler op på seks-syv grader de fleste steder i Østjylland.
De steder, hvor solen kommer til at skinne mest, kan vi nå op på otte grader, forudsiger TV2 Vejret.
Fredag morgen kan være en tåget og diset omgang, men som dagen skrider frem, viser solen sig.
Der er formentlig udsigt til mere sol i den nordlige del af Østjylland end i resten af landsdelen.
Læs også
Ingen vinter de kommende dage
Generelt er det - årstiden taget i betragtning - milde dage, der venter. Flere af dagene får vi temperaturer i omegnen af fem grader.
Begyndelsen af næste uge tegner til at blive en anelse køligere, og risikoen for nattefrost stiger.