Fortsat aflyste afgange i Tirstrup
Strejken blandt SAS-piloterne lammer fortsat indenrigsflyvingerne til og fra Aarhus Lufthavn.
24. jan 2006, kl. 13:36
Mere end 30 dage gammel
Indenrigsflyvningen fra Aarhus Lufthavn Tirstrup var igen i formiddag indstillet. Det er dog ikke det kolde vintervejr, der holder flyene på jorden, men derimod strejken blandt piloterne fra SAS.
I formiddag lød meldingen, at der ikke ville blive fløjet før i eftermiddag, når piloternes formand har talt med ledelsen i Stockholm.
Piloterne aktionerer imod en opsplitning af deres fagforening i forbindelse med, at SAS omlægges til 13 enkelt-selskaber.