Fortrydelsespiller bruges som prævention
Salget af fortrydelsespiller i Århus eksploderer. Men der er store problemer ved konsekvent at bruge pillen som prævention.
Det er meningen, at de såkaldte fortrydelsespiller skal bruges som en slags sidste udvej. Altså når man har haft en sjov nat, men rent undtagelsesvis glemte at bruge kondom.
En spørgeskemaundersøgelse fra Århus viser, at det ikke helt står sådan til blandt især yngre århusianere.
- Der er en gruppe af unge, som bruger dem som decideret prævention. Det er, fordi de ikke har en kæreste. Så mener de, at det er for besværligt eller dyrt at bruge p-piller. De mener, at det er nemmere bare at tage en fortrydelsespille efter hvert samleje, siger apoteker Bodil
Brock fra Århus Løve Apotek til metroXpress.
Hun fraråder i lighed med Danmarks Apotekerforening at man bruger fortrydelsespillerne bruges som prævention. Pillerne beskytter ikke mod sexsygdomme, og hormonerne i pillerne kan give kvalme og andre bivirkninger.