Forsvundet mand fundet død
Ung mand fundet død i Grenaa Havn var en 17-årig, der har været forsvundet i over en måned
16. mar 2007, kl. 15:17
Mere end 30 dage gammel
Den unge mand, der torsdag aften blev fundet død i Grenaa Havn, er identisk med den 17-årige Morten Lundgaard Kristensen, der har været eftersøgt i over en måned.
Århus Politi oplyser, at der ikke ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, og at sagen regnes for opklaret.
Den 17-årige forsvandt fra Trustrup ved Grenaa den 8. februar, og sidste spor efter ham var, da hans mobiltelefon den 13. februar var koblet på nettet ved Kolt-Hasselager syd for Århus.