Forretningsmand erkender millionsvindel
En 33-årig mand fra Silkeborg har tilstået, at han har svindlet for 1,6 millioner kroner.
En forretningsmand har uberettiget forsøgt at malke 1,6 millioner kroner fra flere forskellige forsikringsselskaber.
Det kom frem, da sagen mod en 33-årig forretningsmand fra Silkeborg i går blev indledt i retten i Viborg. Ifølge anklageskriftet var manden tiltalt for svindel til i alt 2,5 millioner kroner.
Det skriver Midtjyllands Avis.
Den 33-årige havde forsikret pakker for 2,5 mllioner koner, som han enten meldte aldrig var kommet frem eller var beskadiget.
De "stjålne" pakker blev efterfølgende fundet i et toiletskab på den 33-åriges virksomhed, da politiet foretog en ransagning af virksomheden.
Sagen startede i 2004 men har trukket ud, da den 33-årige har nægtet sig skyldig.
Med indrømmelsen i retten i går, kan der imidlertid falde dom hurtigt.