Formodet morder fundet
Kristian Heilmann kvæstet i alvorlig trafikulykke
9. feb 2012, kl. 10:03
Mere end 30 dage gammel
Torsdag formiddag har Østjyllands Politi fundet den efterlyste Kristian Heilmann, det oplyser Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kristian Heilmann kørte frontalt ind i et vejtræ. Østjyllands Politi oplyser, at han er kommet alvorligt til skade, og er blevet indlagt på traumecentret på Aarhus Sygehus.
Politiet fik kl. 9.45 mistanke til en stjålet bil, som en patruljevogn satte efter. Biljagten sluttede brat da, da den eftersøgte bil frontalt kørte ind i et træ.
Efterfølgende viste det sig, at den stjålne bil blev ført af den efterlyste Kristian Heilmann, der er mistænkt for drab.