Formand fyres efter kritik
Udvalgsformand Hardy Vinter bliver fyret efter kritik af den økonomiske styring af Midtdjurs Kommune
Byrådsmedlem Hardy Vinter (Lokal- listen) bliver fyret som udvalgsformand, efter at han tidligere på måneden offentligt kritiserede en voldsom overskridelse af budgettet i Midtdjurs Kommune.
Hardy Vinter undrede sig over, at en overskridelse på i alt 18 millioner kroner ikke var blevet opdaget tidligere, og han foreslog derfor, at et revisionsfirma blev hyret til at kulegrave, hvordan det kunne gå til.
Hardy Vinters udtalelser er dog faldet de øvrige medlemmer af kommunens såkaldte voksenudvalg for brystet. De har nu indkaldt til et ekstraordinært udvalgmøde, hvor de officielt afsætter Hardy Vinther som formand.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.