Forkert at unge sælger spiritus
Folketingsmand Jan Petersen fra Grenaa vil have loven lavet om
23. okt 2004, kl. 13:46
Mere end 30 dage gammel
- Jeg har intet ønske om at forbyde unge, at have et fritidsjob, men der er altså noget helt galt, når unge under 15 år gerne må sælge spiritus, men man skal være over 16 for selv at købe det, siger Jan Petersen, der er Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører i Folketinget.Han går nu til såvel beskæftigelsesministeren som sundhedsministeren for at få ændret reglerne.- Der skal skabes trygge og sikre rammer om de helt unges butiksarbejde, og det er der ikke, når en 13-årig skal afkræve legitimation og afvise en 15-årig kammerat. En sådan situation bringer de unge i en uheldig situation, og det skal vi undgå, siger Jan Petersen.