Folketallet boomer i Østjylland
Folketallet vil stige kraftigt i en række østjyske kommuner, viser en ny befolkningsfremskrivning.
Det skæve Danmark bliver skævere. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
Ifølge tallene vil flere kommuner i blandt andet Vest- og Nordjylland over perioden indtil år 2040 opleve et fald på 10 procent.
Samtidig boomer folketallet i Midtsjælland og Østjylland, hvor det især er Skanderborg, Silkeborg, Odder og Horsens kommuner, der tiltrækker flest. I alt vil 63 kommuner få flere indbyggere, viser tallene.
Den nye befolkningsfremskrivning viser desuden, at Danmark får markant flere ældre indtil 2040. På landsplan stiger antallet af ældre med 81 procent, mens det i Østjylland vil stige med over 100 procent.
Tallene skal tages med forbehold, da de bygger på en række usikre forudsætninger som dødelighed, fertilitet og flytninger.