Folkekirkens Nødhjælp savner indsamlere i Østjylland
Søndag den 13. marts samles der ind for Folkekirkens Nødhjælp - men der mangler indsamlere
1.350 af landets kirkesogne skal efter planen sende frivillige indsamlere på gaden ved den årlige indsamling for Folkekirkens Nødhjælp.
Men lige nu mangler indsamlingen 755 frivillige alene i Østjylland, oplyser Lene Hylleberg, der er projektleder i Kampagneafdelingen hos Folkekirkens Nødhjælp til tv2oj.dk.
I Syddjurs, Favrskov og Odder har de godt styr på indsamlingssituationen, men så kniber det mere i de andre østjyske kommuner.
I Aarhus har Folkekirkens Nødhjælp 350 ledige ruter og dermed ledige pladser, i Randers 130 og i Horsens 125.
Skanderborg savner 60 frivillige, mens de i Silkeborg og Norddjurs mangler henholdsvis 50 og 40.
Den årlige indsamling er søndag den 13. marts.