Silkeborg Centralsygehus må muligvis opgive sit populære tilbud om fødselsforberedelse under vand.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har netop slået fast, at amterne i fremtiden ikke skal have lov til at indkræve brugerbetaling for fødselsforberedelse, og dermed er det populære silkeborgensiske tilbud i fare.
Chefjordemoder Ann Fogsgaard vil dog afvente en udmelding fra Århus Amts Sundhedsudvalg, inden hun tager endelig stilling til konsekvenserne af sundhedsministerens udmelding.