Fodboldskalle hurtigt for retten
Voldssagen mod den århusianske professionelle fodbold-spiller, Brian Steen Nielsen fra AGF, kommer hurtig for retten.
6. aug 2003, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere AGF-anfører Brian Steen Nielsen nikkede under fodboldtræning for to uger siden en klubkammerat en voldsom skalle og nu kommer sagen for retten 29.august. Og der falder dom samme dag.
På forhånd indstiller chefanklageren hos Århus politi, vicepolitimester Villy Sørensen, Brian Steen Nielsen til en fængselsstraf. Fire andre AGF-spillere, der overværede episoden er indkaldt som vidner i sagen.