FOA kritiserer de østjyske kommuner
Hård kritik af de østjyske kommuner fordi de har været for dårlige til at rekruttere pleje-personale.
23. aug 2007, kl. 20:05
Mere end 30 dage gammel
Trods stor mangel på plejepersonale, så har de østjyske Kommuner ikke udnyttet den mulighed der er for at uddanne flere social- og sundhedshjælpere. Det får nu FOA til rette en skarp kritik mod kommunerne.
Fagforeningen mener, at kommunerne burde have forudset problemet og reageret på det. Men kun få kommuner har ændret på antallet af elever, der bliver optaget på uddannelsen selvom manglen på social- og sundhedshjælpere er stor.
I øjeblikket er der 200 ubesatte stillinger på de østjyske plejehjem.