Flyrute Århus-Aalborg
Flyselskabet Sun-Air vil åbne rute fra Aalborg Lufthavn til lufthavnen i Tirstrup.
2. aug 2005, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Flyselskabet Sun-Air åbner midt i september en flyrute mellem lufthavnen i Aalborg og Århus Lufthavn i Tirstrup, oplyser Østjyllands Radion.
Det er meningen, at de nordjyske passagerer skal flyve direkte fra Aalborg til Tirstrup, hvor de kan fortsætte videre eller skifte til en af Sun-Airs andre ruter til udlandet. Om aftenen kan de gøre det den modsatte vej.
- Jeg tror helt sikkert på, at der er et behov for at kunne bruge Århus til at komme videre ud i verden, siger lufthavnsdirektør Ole Paaske.
Flyveturen mellem Aalborg og Århus varer 10-15 minutter.