Flutes kaldes tilbage: Mug i flere pakker
Fødevarestyrelsen har forlangt, at virksomheden Dagrofa kalder et større parti baguettes tilbage, fordi der er konstateret skimmel i pakkerne
De fleste har oplevet mug i indkøbt brød, hvis det når over holdbarhedsdatoen, men det kan desværre også hænde selv før denne dato. Det har firmaet Dagrofa måtte sande med deres First Price Baguettes.
I et parti af disse er der konstateret mug i en sådan grad, at Fødevarestyrelsen nu forlanger det trukket tilbage fra hylderne.
- Der er konstateret vækst af skimmel - også kaldet mug - på brød i flere pakninger, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Helt præcist er der tale om pakker á 300 g med holdbarhedsdatoen den 19. november 2018.
Skal kasseres
De er solgt i Meny, Spar, Letkøb, Min Købmand, ABC Lavpris, Løvbjerg over hele landet samt enkelte købmand uden for nogle kæder, oplyser Fødevarestyrelsen.
- Vækst af skimmel medfører, at brødene ikke længere er egnede til at blive spist af mennesker, forklarer styrelsen.
Læs også
Forbrugerne rådes til at kassere baguettes fra ovenstående parti eller at levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.