Flugtbilist var fuld ved dødskørsel
25-årig mand var fuld, da han påkørte og dræbte 15-årig på knallert i oktober sidste år.
24. jan 2008, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi bekræfter nu, at den 25-årige mand, der dræbte en 15-årig knallertkører i oktober sidste år, var påvirket af alkohol.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Den 25-årige sidder på tredje måned varetægtsfængslet.
Han stak af umiddelbart efter ulykken men meldte sig otte timer senere.
I bilen, som han kørte, var desuden fire andre, som også stak af efter ulykken. Nu vurderer politiet, om der også skal rejses tiltale mod dem.
Den 25-årige, som tidligere er dømt for spirituskørsel, risikerer en straf på op til fire års fængsel, hvis sagen kommer for et nævningeting.
Østjyllands Politi forventer, at anklageskriftet er færdig om en måned.