Flot forårsvejr venter
De kommende dage byder på en del sol
Det ser ud til, at de kommende dage kommer til at byde på forårsvejr med sol og temperaturer helt op til 12 grader.
- Der venter en rigtig flot søndag til Østjylland med sol til alle, men i løbet af dagen vil der komme flere skyer, så kan man komme ud først på dagen, er der bedst chance for sol, siger Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.
Søndag vil det være lun luft, der kommer op over Østjylland, og termometret kan derfor snige sig op på ti grader, men det kan blive en smule blæsende med en frisk til jævn vind fra sydvest.
Mandag ser ud til også at byde på en del sol, og det samme er gældende for det meste af næste uge. Tirsdag er der dog risiko for en smule nedbør. Ifølge prognoserne tyder onsdag på at blive den varmeste dag, hvor temperaturen kan komme op på 12 grader.
I videoen øverst på siden kan du se hele vejrudsigten for de kommende dage.