Flere personer bag mishandlinger
Det er ikke den samme person, der står bag den seneste tids mange hestemishandlinger, vurderer Århus Politi.
Det er ikke kun Østjylland, der i de seneste måneder er blevet plaget af grove seksuelle mishandlinger af heste.
Senest er også heste i Sønderjylland og på Sjælland blevet skamferet, og den store geografiske spredning har over- bevist politiet om, at der er flere gerningsmænd på spil.
- Jeg tror ikke, at det er voldsomt sandsynligt, at der er tale om den samme person. Episoden på Sjælland bekræfter kun vores mistanke om, at der flere om det, siger vicepolitiinspektør Michael Henningsen fra Århus Politi.
Det er Århus Politi, der står for koordi- neringen af efterforskningen af heste- mishandlingerne. Her finder man det bekymrende, at der siden juni med jævne mellemrum er kommet nye sager om dødelige skamferinger af heste.
- Nu skal hestene snart i stald, og så kan man håbe, at det vil aftage, siger Michael Henningsen til Ritzau.