Flere kloge mænd end kvinder
Århus-forsker fastslår, at der er flere superintelligente mænd end kvinder.
95 procent af befolkningen vil ikke mærke en intelligensforskel mellem mænd og kvinder i dagligdagen, men den sidste procentdel og især blandt dem med den allerhøjeste intelligenskvotient, vil der være betydeligt flere mænd end kvinder.
Det viser en undersøgelse, som professor Helmuth Nyborg fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har lavet, men professoren mener ikke selv, at hans budskab er kontroversiel.
- Undersøgelsen afspejler, hvordan naturen er skruet sammen, for intelligens er en fysisk ting, og den kan måles, siger Helmuth Nyborg.
Dermed fastholder professoren den konklusion, der i januar 2002 gjorde ham både landskendt og udskældt. Dengang kom det ved en fejl frem, at mænd var 27 procent mere intelligente end kvinder, men det rigtige tal både dengang og nu er 5 procent.
Dokumentation for kønsforskellen fremgår af et kapitel, som Helmuth Nyborg har skrevet i bogen "The Scientific Study of General Intelligence", som udkommer her i juli over hele verden på forlaget Pergamon.
- For 95 procent af befolkningen er forskellen ligegyldig, men for de sidste procenter gør det en forskel, at der er langt flere mænd end kvinder i den høje ende af intelligensskalaen. Der, hvor magten ligger og i flere erhverv og uddannelser, vil der være flere kvalificerede mænd end kvinder, f.eks. blandt teoretiske fysikere eller på de øverste chefposter, siger Helmuth Nyborg.
Han er klar over, at konklusionen om, at der er flere meget kloge mænd end kvinder, provokerer.
- Kritikere vil gerne snakke om verden, som den burde være. De ønsker et lighedsideal for enhver pris og afviser, at intelligens har biologiske eller genetiske rødder. Mennesket hader ideen om, at noget mere eller mindre medfødt kan give forskelle, der ikke er nemme at ændre. Men jeg har den opfattelse, at man skal afspejle tingene, som de er. Jeg er ikke noget koldt menneske, men det er bedre med data end fordomme, siger Helmuth Nyborg.
Som med alle andre typer undersøgelser har selve undersøgelsemetoden stor betydning, når det gælder måling af intelligens. Ifølge Helmuth Nyborg bør intelligens udtrykkes ved hjælp af den såkaldte g-faktor, som står for General Evne Faktoren. G-faktoren findes matematisk og tilstræber at vise den almene intelligens ved at måle tænkning og overblik over komplekse problemer.
- Der er nogle specifikke kønsforskelle, som har været kendt i over 100 år, så som at mænd er bedre til matematik og kvinder bedre til sprog, og problemet har været, at de specifikke kønsforskelle kan smitte af på måling af den almene g-faktor, som jo burde være uafhængig. Løsningen er en særlig matematik,
forklarer Helmuth Nyborg.
For at udregne den almene g-faktor, så den ikke er påvirket af, at mænd grundlæggende er bedre til matematik og kvinder er bedre til sprog, så bruger Helmuth Nyborg en matematisk analysemodel, kaldet hierarkisk ortogonal Schmid-Leiman faktoranalyse. Og med den model viser det sig ifølge Helmuth
Nyborg, at der også er kønsforskelle i den almene g-faktor - og at den forskel altså ikke skyldes det, at mænd er bedre til matematik og kvinder er bedre til sprog.
I Helmuth Nyborgs undersøgelse har mere end 400 personer medvirket i i alt 21 intelligenstests om alt fra sprog, talhukommelse og mønstergenkendelse, og resultaterne fra 52 voksne kvinder og mænd har efterfølgende været gennem den matematiske model, så det, at mænd grundlæggende er bedre til matematik og kvinder er bedre til sprog, ikke påvirker resultatet.
Konklusionen er som sagt, at der blandt 95 procent af befolkningen ikke er stor forskel på begavelsesniveauet. Men blandt de mest begavede er der flest mænd.
Når g-faktoren omregnes til det mere kendte IQ, intelligenskvotient, så kan danskernes gennemsnit sættes til 100. Når det gælder folk med en IQ på 130, så er der godt otte mænd for hver kvinde, og ved en IQ på 145 er der 120 mænd for hver kvinde. I øvrigt viser undersøgelsen, at mænd gennemsnitlig har større hoveder end kvinder, og at hovedets størrelse hænger sammen med højere almen intelligens.
Helmuth Nyborg mener dog ikke, kvinderne har det store at frygte på grund af kønsforskellen.
- Du kan aldrig vide, om det er den mest stjernebegavede kvinde eller en dummerlap, der kommer ind ad døren. Og man kan egentlig sammenligne intelligens med højde - skal kvinderne frygte, at de er lavere end mændene, spørger Helmuth Nyborg.
Han fastholder dog, at forskellene i intelligens viser sig i, at der vil være flere kvalificerede mænd end kvinder til stillinger inden for ingeniørfag, matematik, teoretisk fysik og på de øverste chefposter i erhvervslivet.
- Det er jo ikke nok med en stjernehøj intelligens, hvis man har en uheldig personlighed, eller hvis man er en dovenlars. Men intelligensen spiller ind, for højtbegavede kan sagtens være postbude, mens lavtbegavede ikke kan blive teoretiske fysikere, siger Helmuth Nyborg.
Undersøgelsen viser faktisk også, at der blandt de mindst begavede er en overvægt af mænd.
Dokumentationen for kønsforskellene i intelligens har været stærkt efterspurgte, ikke mindst da Helmuth Nyborg stod frem med sine konklusioner allerede i 2001. At professoren offentliggjorde undersøgelsesresultater, der ikke havde været trykt i et anset videnskabeligt tidsskrift, førte til en intern strid på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, men den er
nu skrinlagt.
Helmuth Nyborg peger på, at dokumentation og detaljer i hans undersøgelse allerede dengang havde været diskuteret på en international kongres, og at undersøgelsen nu kan studeres i den netop udkomne bog på 650 sider. Samtidig fastholder han retten til at offentliggøre resultater, når de er klar.
- I de internationale tidsskrifter går der ofte et helt år, fra man har afleveret manuskriptet, til det bliver trykt, og det er lidt gammeldags. Jeg er tilhænger af en efterhånden vidt udbredt og mere moderne opfattelse om, at viden ikke skal vente et år eller halvandet, men kan offentliggøres, så snart eksperter her vurderet materialet, f.eks. på de store kongresser, siger Helmuth Nyborg.
(Ritzau)