Flere jobs til ufaglærte
Bedre tider: Efter nogle år med lavvande i jobtanken er antallet af primært faglærte jobs nu på vej op.
Niveauet er nu tilbage til før krisen indtraf. Det fortæller Jens Anker Hasager fra Jobcenter
Århus til DR Østjylland.
Antallet af nye jobannoncer stiger dagligt. Under krisens lavpunkt var der under 400 nye jobs at søge på jobnet.dk.
I dag er antallet steget til omkring 800 nye jobs dagligt. Blandt de nye jobmuligheder er mange skræddersyede til unge uden stor joberfaring eller uddannelse.
- Der er faktisk mulighed for at finde jobs uden store kvalifikationer. Så hvis man har brug for at udfylde ventetiden indtil man kommer ind på en uddannelse, så skulle der være chance for at finde et job, siger afdelingsleder Jens Anker Hasager fra Jobcenter Århus til DR Østjylland.
/Ritzau