Flere anholdelser i McDonalds-skudsag
Østjyllands Politi har anholdt to mænd på 21 og 45 år i forbindelse med skudepisoden på McDonalds i november.
14. jan 2009, kl. 10:15
Mere end 30 dage gammel
Den 30. november blev en 26-årig mand ramt i skulderen af skud. Manden sad ved vinduet hos McDonalds på Randersvej i Århus, da der kort før kl. 21.30 blev affyret skud fra en sølvfarvet VW Golf.
Politiet har tidligere anholdt to mænd i sagen og har altså nu anholdt yderligere to. Begge mænd fremstilles i dag i retten for dobbelt lukkede døre. Det betyder at blandt andet pressen og andre interesserede ikke kan få sigtelsen oplyst. Derfor har politiet, af hensyn til sagens efterforskning, ikke yderligere kommentarer.