Fjernvarmesagen fortsætter
Rådmand Peter Thyssen (R) mener, at det koster små 200 millioner at betale varmepenge tilbage. Venstre er skeptiske.
11. jun 2008, kl. 10:06
Mere end 30 dage gammel
Sagen, der ikke vil dø.
Fjernvarmepengene er stadig en varm kartoffel i hænderne på de århusianske politikere.
Rådmand Peter Thyssen (R) mener, at det vil koste 193 millioner at sende de knap 600 millioner kroner retur til brugerne.
Men i følge JP Århus vil Venstre nu stille spørgsmålstegn ved aftenens byrådsmøde om det beløb nu kan passe.
- Det er et astronomisk og i vores it-tider uforståeligt højt tal. Vi vil gerne have foretaget en uvildig vurdering af, om det virkeligt kan være så dyrt, siger Ejgil Rahbek (V).