Seks autister begyndte i dag som it-medarbejdere i det nye Århus-firma Specialisterne. Her skal autisterne bruge deres evner til at løse it-opgaver for erhvervslivet.
- Autister har en meget hukommelse, de giver ikke op, de har sans for detaljer, og så elsker de rutinearbejde. Og det er lige sådan nogle folk, som firmaet har brug for, siger stifter af Specialisterne Thorkil Sonne i dag til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Han har selv en syvårig søn, der er autist, og det har fået han til at interessere sig for, hvordan man kan hjælpe autisterne med at bruge deres evner på en god måde.
Autisterne skal blandt andet teste mobiltjenester, web-baserede programmer og ordresystemer. Og Thorkil Sonne regner med, at autisterne bliver Danmarks bedste testere af software.
Selskabet har allerede fået en stor ordre i hus. Det skal løse en opgave for TDC Mobil. Thorkil Sonne håber, at selskabet med tiden kan blive landsdækkende med afdelinger flere steder.