Østjyllands Politi efterlyser ejeren af fire fingerringe.
- Vi kan ikke sige, hvor de stammer fra. Det er nogen, politiet har beslaglagt i Aarhus, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.
Udover de fire fingerringe efterlyser Østjyllands Politi også ejeren af en armlænke og en lille mønt.
På mønten er der et billede af en mand og teksten 'John Fitzgerald Kennedy 1961-1963'. De forskellige genstande har Østjyllands Politi beslagt indenfor de seneste dage.
For at få smykkerne udleveret skal man enten have et journalnummer fra politiet, hvori det fremgår, at smykkerne er meldt stjålet. Eller også skal man kunne fremvise original kvittering eller anden dokumentation.
Det kan for eksempel være et foto, hvor en person har smykkerne på.
Kan du genkende smykkerne, kan du ringe til 114 og oplyse følgende journalnummer: 4200-83968-00432-17.