Finalisterne er fundet
Årets Ejerleder i Østjylland skal kåres
Nu er finalisterne til kåringen af Årets Ejerleder 2014 fra Østjylland.
Den ærefulde pris går til den ejerleder, der står i spidsen for den mest succesfulde vækstvirksomhed i Østjylland.
125 virksomheder slap gennem nåleøjet om at komme med i konkurrencen, og nu er tre finalister med i kampen om at vinde Årets Ejerleder 2014 i Østjylland.
Finalisterne er:
- Knud Jensen, Johan Bitsch Nielsen og Morten Ditmer fra Ditmer A/S, der står i spidsen for digitaliseringshuset Ditmer, hvor de udvikler fremtidens digitale løsninger til kunder fra såvel det kommunale, organisationer og private virksomheder.
- Ronnie Bach Nielsen fra DanDomain A/S, som er selvstændig. Han startede sin virksomhed i en kælder, og i dag har han skabt sig en arbejdsplads for 80 medarbejdere.
- Ægteparret Henrik Hansen og Lena T. Hansen, der i 1987 overtog LauRie A/S og så store muligheder i at rebrande virksomheden til bukser til modne piger i alle størrelser frem for til de 'tykke gamle piger.'
Det er 11. gang, den ærefulde pris bliver uddelt af PwC i samarbejde med bl.a. Nykredit og Dansk Erhverv.