Festugen er en god forretning
Efter nogle turbulente år har Århus Festuge fået rettet op på økonomien.
10. feb 2006, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Århus Festuge har for fjerde år i træk opnået et positivt årsresultat.
Regnskabet for sidste års festuge er netop gjort op, og det viser ifølge Jyllands-Posten er overskud på 743.000 kroner.
Med det positive resultat har festugen lagt yderligere afstand til de økonomisk svære år omkring årtusindskiftet.
Dengang nåede den samlede gæld at vokse til 1,9 millioner kroner, inden bestyrelsen besluttede sig for at indføre en strammere økonomisk styring.