Festival gav rekordoverskud
Årets Skanderborg Festival gav et overskud på godt fire millioner kroner.
29. nov 2004, kl. 09:58
Mere end 30 dage gammel
Årets Skanderborg Festival blev med et overskud på godt fire millioner kroner den mest indbringende nogensinde.
Det rekordstore overskud kommer oven i købet på et år, hvor festivalledelsen på forhånd havde sagt, at det økonomiske resultat ikke var det vigtigste. I forbindelse med årets jubilæumsfestival, den 25. i rækken, var det i stedet vigtigere, at festivalen blev en kunstnerisk succes.
Det gode resultat blev offentliggjort på en generalforsamling i aftes. Ifølge Århus Stiftstidende skyldes overskuddet især, at de 35.000 gæster købte mere mad og flere drikkevarer end normalt.