Ferie skal helst være nemt, bekvemt og planlagt af andre

Færdige pakkeløsninger med ferier vinder frem, og det skal helst være fra hylden med de aktive af slagsen.

Ferie skal helst være nemt, bekvemt og afstressende. Lidt som en færdigret i køledisken, men dog skal ferien for flere og fleres vedkommende også gerne aktiv.

Og det kan ses på de østjyske cykelstier. Hos VisitAarhus beretter man for eksempel om en stigende interesse for færdigpakkede cykelferier. 

Og lige netop sådan en ferie er Paul Zijlstra og Betty Johanns på lige nu rundt i Østjylland

For de hollandske cykelturister består tirsdagens etape af 66 kilometer i området ved Ry og Silkeborg.
For de hollandske cykelturister består tirsdagens etape af 66 kilometer i området ved Ry og Silkeborg.

- Danmark har gode cykelstier, det er sikkert, behageligt og man får lavet noget motion. Og så er det også godt rent miljømæssigt at rejserundt på en cykel, siger Paul Zijlstra.

Parret har købt en pakkerejse, hvor deres bagage bliver fragtet fra hotel til hotel, og hvor hele ruten er planlagt for dem.

- De fortæller os endda også om de interessante ting, vi kommer forbi på ruten, siger Betty Johanns.

Flere og flere cykelturister

Hollænderne er bestemt ikke de eneste, der vælger at opleve Østjylland på to hjul. Hos Ruby Rejser er antallet af cykelturister steget med næsten 60 procent siden sidste år.

- Vi startede det op som en lille test for at se, om vi kunne få nogle udenlandske gæster til Danmark og cykle, og om der var et marked for det, og det har så vist sig, at det er der, siger driftsdirektør i Ruby Rejser, Ronni Knudsen.

Også i VisitAarhus, mærker de tendensen med, at efterspørgslen stiger, og at der i højere grad tilbydes pakkeløsninger til de aktive turister.

- Vi oplever, at der en stigende interesse for den aktive livsstil og hele outdoor-området. Turisterne kommer i stigende grad, fordi de gerne vil cykle, vandre og sejle i kano og kajak, siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Ifølge trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen er de færdigpakkede cykelferier en del af en større tendens, hvor vi betaler os fra planlægning og praktiske opgaver for at have mere kvalitetstid med familien.

- Generelt lever vi et meget presset liv, og vores ferier er hellige for os. Der prioriterer vi samvær med familien, og det betyder så også, at alt, hvad der hedder praktisk planlægning, vil vi egentlig helst være fri for, så hele den her convenience-bølge, vi har set i alle andre brancher, er også rykket ind i rejsebranchen, siger Louise Byg Kongsholm.

VIDEO: Her kan du høre Louise Byg Kongsholm fortælle mere om convenience-tendensen i rejsebranchen.

Knap så fladt - men smukt

Betty Johanns og Paul Zijlstra er erfarne cyklister, der har været på cykelferie i flere forskellige lande. Men mødet med den østjyske natur har alligevel overrasket dem. 

Mens Betty Johanns og Paul Zijlstra cykler rundt fra sted til sted, bliver deres bagage fragtet for dem.
Mens Betty Johanns og Paul Zijlstra cykler rundt fra sted til sted, bliver deres bagage fragtet for dem.

- Her er smukt. Jeg vidste det ikke, men jeg kan virkelig lide det. Jeg havde en idé om, at Danmark var lige så fladt som Holland, så jeg har lært lidt, siger Betty Johanns.

Og det er ikke kun de hollandske turister, der har oplevet det særlige ved Østjylland. Det har VisitAarhus naturligvis også.

- I dag dækker VisitAarhus jo også Djursland med Mols Bjerge og alle de muligheder for outdoor, der er der, og så dækker vi også hele Søhøjlandet. Så det er klart, at det er et af fire prioriterede områder, vi har i vores satsning fremadrettet, siger VisitAarhus-direktør Pia Lange Christensen.

Det skal være nemt

Og ifølge trendforsker Louise Byg Kongsholm er tendensen med færdige og bekvemme løsninger resultater af, at det går godt rent økonomisk, og at vi som danskere foretrækker oplevelser fremfor ting.

-  Vi lider af noget, der hedder tingsforstoppelse. Når vi så holder ferie, skal der bruges penge på gode oplevelser, kvalitetstid og oplevelser, der både bringer os sammen og flytter os som mennesker. Og der vinder de færdigpakkede løsninger, hvor der er nogen, der har taget hele det praktiske læs, indpas, siger hun.

Spærring af Silkeborgvej

Bil ramt af skud: Mørkklædte scooter-kørere efterlyses

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.00.07

Søren kan ikke få andet stik med AstraZeneca, selvom han gerne vil

ic17167-samso-exterior_6

Skal du med? Spritny hurtigfærge giver gratis prøvetur

80_percent

play Efter års nedgang: Flere flytter til Samsø

Lige nu
Vaccine

liveblog Ny vaccine vil søge om EU-godkendelse

politibil

Politistation får flere betjente

Dagens mest læste