Fejl på skinne aflyser DSB-tog fra Aarhus
Alle regionaltog mellem Aarhus og Fredericia er torsdag morgen frem til kl. 9 aflyst på grund af en teknisk fejl
En teknisk fejl på en skinne ved Hedensted får betydning for den østjyske togtrafik torsdag morgen. Det er den triste melding fra DSB på Twitter.
- Vi har aflyst regionaltogene mellem Aarhus H og Fredercia St. frem til omkring kl. 9, lyder det på Twitter.
Fejl på en skinne ved Hedensted: Ingen regionaltog mellem Aarhus H og Fredericia her til morgen: Vi har aflyst regionaltogene mellem Aarhus H og Fredercia St. frem til omkring kl. 9. En fejl på en Skinne ved Hedensted betyder, at vi kun har et spor… https://t.co/P5SZUTILUu #dsb
— DSB (@omDSB) January 18, 2018
Fejlen på skinnen ved Hedensted betyder nemlig, at der kun er et spor i brug på strækningen.
- Skal du fra Aarhus Hovedbanegård til Hedensted Station, kan du benytte IC Lyn-toget, der kører i minuttal 14, lyder rådet fra DSB.
Læs også
Disse tog forventes dog så samtidig at blive ekstra fyldte her til morgen.
Hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket på din rejse grundet morgenens aflysninger gælder DSBs rejsetidsgaranti.