Fejende flot weekend i vente – især søndag
Det bliver dejligt vejr i det østjyske i weekenden
23. sep 2016, kl. 21:12
Mere end 30 dage gammel
Når du står op lørdag morgen, er der gode chancer for, at det bliver til pænt vejr.
I hvert fald melder vejrudsigten om en flot morgenstund og en solrig formiddag, mens det om eftermiddagen kan gå hen og blive en anelse skyet.
Læs også
Efter fredagens regn bliver weekenden tør
Trods skyerne bliver det efter al sandsynlighed en flot og tør dag, hvor temperaturerne kommer til at ligge mellem 17 og 19 grader.
Men det kan blive endnu bedre. Søndag kan nemlig føles helt som sensommer, og her skulle der være rig mulighed for at gå en varm solskinstur.
Læs også
Skibby om stejle Randersvej: ’Er de ikke ved at bygge en letbane? Tag den!’
Faktisk ligner det en dag med 20-21 grader og fuld sol med kun en smule vind.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.