Fans forbedrer Randers' image
Randers FC's fans er med til at forbedre byens image, mener idrætsforsker.
Fodboldklubben Randers FC og dens trofaste tilhængere er med til at rette op på Randers' til tider ret blakkede ry.
Det mener idrætsforskeren Birger Peitersen, der netop har skrevet bogen 'Dem der ikke hopper' om fankulturen i dansk fodbold.
De mest inkarnerede Randers FC-tilhængere er organiseret i fanklubben 'De blå heste', og de er ifølge Birger Peitersen med til at give omverdenen et andet og bedre syn på byen, end det der tegnes i pressen.
Byens fodbold-supportere opfører sig nemlig eksemplarisk, når de skaber stemning på de danske stadioner, og med deres positive og ikke-voldelige indstilling minder de om de danske roligans, der i 1980'erne gjorde dansk fodbold verdensberømt.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om de randrusianske fodboldfans i aftenens udsendelser.