Familie kan ikke smides ud
Vestre Landsret afgjorde torsdag, at Brabrand Boligforening ikke kan smide en familie ud af Gellerupparken.
11. mar 2010, kl. 10:51
Mere end 30 dage gammel
Boligforeningen ønskede at smide familien ud, fordi en søn blev kædet sammen med en række påsatte brande i 2006. Oprindeliget tilstod den dengang 14-årige dreng ildspåsættelserne, men han trak senere sin tilståelse tilbage.
I oktober gav Boligretten Brabrand Boligforening medhold i, at familien kunne sættes ud af deres lejlighed i Gellerup, men torsdag ændrede Vestre Landsret altså den afgørelse, så familien kan blive boende. Det skriver JP Århus.