Fakta: Sådan er den sociale trivsel

Her kan du se, hvilke skoler der er bedst og dårligst i Østjylland målt på social trivsel

Ugebrevet A4 har foretaget en stor trivselsundersøgelse på 1.238, og dermed langt de fleste, folkeskoler i landet.

Her er der blandt andet målt på social trivsel, og undersøgelsen afslører kæmpestore forskelle i Østjylland.

For skoler under 200 elever er Bjedstrup Skole dårligst placeret i Østjylland på listen, der måler social trivsel. De ligger som nummer 1039. Bedst placeret er Gjern Skole, der er placeret som nummer 33 på listen.

For skoler, der har mellem 200 og 399 elever, er Låsby Skole placeret som nummer 1205 som regionens dårligst placerede, mens Munkholmskolen ligger helt oppe som nummer 19.

Hos skolerne med mellem 400 og 599 elever er Møllevangsskolen dårligst placeret som 1228 - altså tiende dårligst på landsplan. Bedst er Buskelundskolen som nummer 32.

Kæmpe forskelle i social trivsel på skoler i Østjylland

For de større skoler med mellem 600 og 799 elever er Tilst Skole dårligst som nummer 1.090, mens Skovvangsskolen er helt oppe som nummer fem på listen.

For skolerne med flere end 800 elever er Horsens Byskole placeret som nummer 1.210, mens Stensballeskolen, der i øvrigt ikke ligger mange kilometer derfra, er helt oppe som nummer tre på landsplan.

Alle placeringerne er målt ud fra undersøgelsen om social trivsel, og altså ikke parametre som faglig trivsel, ro og orden og fysiske rammer.