Fagligt møde i institutionerne

De århusianske småbørn kan sove ekstra længe her til morgen. Rasende pædagoger holder fagligt møde.

Flere tusinde forældre i Århus Kommune må blive hjemme fra arbejde for at passe deres børn her til morgen og formiddag Størstedelen af de århusianske institutioner lukker midlertidigt til fordel for faglige møder.

Dermed må flere tusinde forældre formentlig blive hjemme fra arbejde for at passe deres børn - eller finde alternative barnepiger.

Pædagogerne er rasende over, at de borgerlige forligspartier i Århus Byråd bag næste års budget har besluttet at konvertere omkring 400 pædagogstillinger til medhjælperstillinger.

Til gengæld har partierne - Venstre, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti - fjernet deres forslag om at lukke 17 mindre institutioner og spare børnehavebørnenes kostordning væk, hvilket over 1000 forældre, institutioner og foreninger har protesteret mod i høringssvar det seneste par måneder.

Prisen må pædagogerne altså betale, og det vil de bruge formiddagen på at diskutere, hvordan de skal reagere på.

I de fleste institutioner kan børnene afleveres fra klokken 11.30.