Færre småbørn sendes på børnehjem

Samfundet skader børn for livet, hvis de ikke får den rette hjælp, siger forstander for århusianske børnehjem.

Børn født af misbrugere, psykisk syge og svært belastede forældre anbringes i stigende grad i familiepleje eller får lov at blive hos forældrene, som tilbydes ambulant behandling.

Det viser en rundringning, Kristeligt Dagblad har lavet til flere døgninstitutioner for småbørn, som samstemmende melder om ledige pladser.

- Nu får vi alle sammen en lavere trækprocent på vores skattekort, men der er nogen, der betaler, og det er samfundets allersvageste børn. Vi kan ikke være det bekendt, og i den sidste ende bliver det dyrt. For skadede børn, der ikke har fået hjælp, bliver selv dårlige forældre, siger psykolog Inger Thormann fra Skodsborg Observationshjem, hvor man for første gang i stedets 60-årige historie har ledige pladser.

Hun peger på, at de tomme børnehjemspladser er stik imod intentionerne i regeringens nye anbringelsesreform, der netop slår til lyd for, at det er vigtigt at gribe tidligt ind.

- Jeg tror på de positive intentioner fra socialminister Henriette Kjærs (K) side. Men der er ikke penge til tidlige anbringelser til trods for, at det er krystalklart, at der er rigtig god effekt, når det gælder anbringelse af de mindre børn, siger Inger Thormann, der også er medlem af Børnerådet.

Anbringelse på børnehjem er ekstremt dyrt, så flere kommuner tager i øjeblikket børn hjem eller undlader at anbringe nye. I stedet forsøger kommunerne selv at etablere løsninger i form af ambulant behandling eller egne behandlingssteder.

- Kommunerne skifter strategi nu, og det er også fint at hjælpe i nærmiljøet. Men i et land med misbrugere og socialt dårligt stillede er der altså nogle børn, der skal anbringes, og børn, der mistrives og ikke stimuleres som spæde, bliver skadet for livet, siger Hans-Jørgen Jönsson, der er formand for Døgninstitutionsforeningen (FADD).Henrik Ernst, der er forstander for to institutioner i Århus Amt, nemlig Familieinstitutionen Bethesda samt Christian IX's Børnehjem, fortæller, at han sidste år oplevede, at der i næsten et halvt år ikke kom nye børn til, formodentligt fordi kommunerne manglede penge.

Amtet nedlagde pladser og er nu i gang med at lægge flere institutioner sammen.

- Det var underligt, at det sluttede så brat sidste år, fordi vi i flere år havde haft overbelægning. Men i år får vi igen børn, siger Henrik Ernst, der sidste år lavede en landsdækkende undersøgelse af belægningen på børnehjem for småbørn, der viste et markant fald alle steder.

Formanden for Kommunernes Landsforeningens socialudvalg, borgmester i Horsens Vagn Ry Nielsen (S), medgiver, at kommunerne er blevet mere varsomme med at anbringe børn på børnehjem.

- Kommunerne prøver at lave noget fagligt forsvarligt inden for de økonomiske rammer, og det er da klart, at økonomien er medvirkende til, at kommunerne begynder at tænke anderledes. Vi er nødt til at forholde os til, at udgifterne til det her område i de seneste 10 år er steget så meget, at det kunne mærkes på skatteprocenten. Derfor prøver vi også i min egen kommune nye principper med nærhed og familieinddragelse og med gode resultater. Men man skal jo ikke tro, at der ikke bliver anbragt børn i det her land. Det sker hver dag og for alt for mange, siger Vagn Ry Nielsen.