Fængslet efter indbrud
En gammel kending af politiet blev fanget på fersk gerning og skal nu tre måneder bag tremmer
19. maj 2007, kl. 15:46
Mere end 30 dage gammel
Et tip fra en nabo hjalp i aftes Østjyllands Politi i Randers til at fange en indbrudstyv på fersk gerning. Han var igang med at fjerne indhold fra en villa på Nørrebrogade.
Tyven er en 38-årig tidligere bekendt af politiet. Manden har svært ved at holde sig fra indbrud, så snart han bliver løsladt fra fængslet.
Efter grundlovsforhør i dag fik manden 3 måneders fængsel.