Fælles travetur mod vold og frygt
Uhygge og voldsmænd skal jages på porten i Botanisk Have i Århus. Haven skal generobres med fælles vandreture.
2. jun 2005, kl. 09:20
Mere end 30 dage gammel
En gruppe århusianere vil ikke længere finde sig i, at Botanisk Have ligger øde hen om aftenen og om natten.
I de seneste år har der været flere grove seksuelle overfald i haven, og det har gjort mange utrygge ved at færdes i området.
For at skabe tryghed vil gruppen af århusianere med jævne mellemrum gennemføre fælles spadsereture i Botanisk Have. Traveturene skal både drive voldsmændene og uhyggen ud af haven.
Den første spadseretur blev gennemført onsdag aften.