Få skyer og solskin til østjyderne lørdag formiddag
Skyfrit og sol til østjyderne lørdag formiddag, men skyerne kommer senere på dagen
Efter en sommer, der nok ikke vil blive husket for masser af strandture og lækkert sommervejr, så ser det ud som om, at de første efterårsdage er mere venlige ved østjyderne.
I hvert fald ser vejret fornuftigt ud lørdag, hvor de fleste østjyder kan stå på til skyfri himmel og solskin.
Når vi kommer lidt længere ud på eftermiddagen trækker skyerne ind over regionen. Der vil være risiko for enkelte byger, men de fleste steder forventes det, at det holder tørt. Temperaturerne kommer til at ligge på cirka 18-19 grader.
- I forbindelse med den kølige luft, der strømmer ind over Danmark, så kommer der også nogle skyer, fortæller vejr-vært Cecilie Hother.
Kigger vi frem mod søndag og mandag, så vil der specielt søndag være større risiko for byger. Mens mandag ser ud til at holde tørt med lidt skyer og temperaturer omkring 19 grader.